Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

mandag den 4. august 2014

Sommerferie i udestuen - grillmad!

Som du måske kan huske, valgte vi at bo i vores udestue, mens der var gang i køkkenprojektet. Det har vi bestemt været glade for, da vi på den måde ikke var midt i støvet hele tiden. Vi havde dog nok forregnet os lidt med det danske sommervejr, for sådan en udestue er altså en sauna, når solen står højt hver dag. Da den samtidig ligger mod vest, er der rigtig mange soltimer og det har været hårdt for arbejdsfolket, da vores stue dermed også bliver meget varm.

Vejret har dog været perfekt til vores madsituation, der alt andet lige betød grill hver dag. Jeg havde håbet på at kreere en masse spændende og kreativt, men så meget blev det heller ikke til. Min bækkenløsning er desværre ved at være rigtig slem og med en lille Trold på 22 måneder, der også skal underholdes, har det været svært for mig at følge med. Lidt blev der dog lavet, og ingen tvivl om, at når det kommer til grillmad er det kun fantasien der sætter grænser.


Lidt af det der blev serveret. 

Venstre kolonne fra toppen:
- Kartofler, gulerødder og porre bagt på grillen med bagte tomater og svinemørbrad
- Kartofler bagt på grillen med hjemmelavet burger.
- Salat med mormordressing, kogte kartofler, grillet kød. (kartoflerne er dog kogt på et blus vi havde til rådighed lige på det tidspunkt.
- Kogte kartofler med bearnaise, grillkød og grøntsagsspyd. (kartofler og bearnaise lavet på blus)
- Røræg og stegt skinke - lavet på grillen på den store pande, som ses på billederne.
- Rabarbercrumble bagt på grillen i foliebakke.

Højrekolonne fra toppen:
- Der grilles - her ses vores nye grillpande
- Grillspyd, stegt spidskål, bagte gulerødder og grillkød.
- Bagte grøntsager med grillet kød og stegte ris.
- Vores grill in action

Vi havde også anskaffet en ny bageplade, men den nåede desværre ikke i brug. Så den må vente til energien vender tilbage.

Opskrifter har jeg ikke en masse af, men jeg vil slå et slag for de bagte gulerødder på grill.


Opskriften er den samme som jeg har brugt her og så er de blot pakket i stanniolpakker og lagt på grillen.

En anden ting er min rabarbercrumble på grill. Her er jeg altså super glad for vi har fået en gasgrill med indbygget termometer.



Jeg må konkludere at vi herhjemme, virkelig har fået øjnene op for de muligheder der er ved en grill. Har du fået kreeret lækre sommeretter på grillen i år?
Share:

2 kommentarer:

  1. Ahmen det er jo bare ALT for lækkert det hele :D Nææ vi har ingen grill og heller ej forstand på at grille, så når man heller ikke bliver inviteret på grill hos vennerne, så må man nøjes med sin ovn og stegepande ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej nej. Du må da lige have fat i de venner. Du skal da have grill om sommeren. Du er hjertelig velkommen her hvis du kommer så langt sydpå :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com