Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

onsdag den 24. september 2014

30 års fødselsdag - manden overrasker

Mens vi venter på lillebror, har jeg lige nået at runde et skarpt hjørne. Jeg blev nemlig 30 år i mandags. Da jeg idag har 1 uge til termin, var der ikke planlagt en masse, og da slet ikke med de problemer jeg har skullet slås med denne graviditet.

Planen var derfor noget så kedelig som, at vi lige skulle se hvordan jeg havde det om aftenen og så var det take away hvis jeg var klar på det. Manden skulle nemlig arbejde til kl 18, så det er begrænset hvad overskud der er, når vi når dertil, når man er højgravid med bækkenløsning, kvalme og alene med en Trold på 2 år.

Jeg sov rigtig dårligt om natten og endte med at stå op kl 4.30. Her fulgte manden trop selvom Trolden sov, hvilket jeg da synes var total tosset. Efter lidt tid kom han dog frem med at han slet ikke skulle på arbejde. Jeg fattede ingenting. Manglen på søvn og tidspunktet på dagen var ikke lige det der gjorde jeg var super klar i hovedet. Jeg fattede dog budskabet til sidst.

Trolden stod op efter en times tid og så blev der ellers hygget og puttet på sofaen indtil hun skulle i dagpleje. Manden og jeg trængte nemlig til at sove efter sådan en møgnat. (Jeg havde glemt hvor dårligt jeg sover sidst i graviditeten.) Trolden ville også rigtig gerne afsted, og kunne bestemt ikke vente til hun havde tøj på før skoene var fundet frem.

Dagen endte derfor med lidt ekstra søvn og så en lille hyggelig kæreste frokost. Trolden blev hentet efter middagsluren og så blev der bagt lidt hurtige kager, som hun kunne være med til. Manden tog sig af aftensmaden og så var dagen jo nærmest slut.

Det kan godt være det for nogen lyder som en rigtig kedelig 30 års fødselsdag, men for mig var det bare helt perfekt. Min lille familie samlet og dagen i et tempo, hvor jeg kunne være med. Så det blev bestemt en noget anden dag, end den jeg havde forestillet mig bare skulle tilbringes på sofaen.


Trolden har lige lært hvordan en stjerne ser ud, så der skulle selvfølgelig stjerner på kagen. Som den stolte mor, bliver jeg så glad for at se hendes glæde ved at hjælpe og gøre noget for andre. 
Share:

6 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig dag, og stort tillykke med fødselsdagen :) kh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig en rigtig skøn overraskelse :) og tak :)

      Slet
  2. Stort tillykke - lyder som en rigtig dejlig hyggedag.

    Krams fra

    Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Anne. Det var en rigtig dejlig dag :)

      Slet
  3. Sikke en dejlig overraskelse. :-)

    Tillykke med dagen!

    SvarSlet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com