Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

fredag den 9. januar 2015

Madplan uge 2 - planlægning af tid med 2 små

Da jeg hver eftermiddag er alene med begge børn og samtidig skal have maden klar når manden kommer hjem, har et vigtigt punkt herhjemme længe været madplanen. Herunder også ugeplanen, hvor vi lige får skrevet ned, hvis der er noget der afviger fra vores normale uge. For os er denne form for planlægning et af de vigtigste punkter, da det sparer os for en masse stress og unødig hovsa løsninger, hvilket nok ville ende med at sænke vores økonomi. 

Samtidig har vi besluttet at der skal mere grønt på menuen. Denne vinter byder tilsyneladende på en masse regn og slud og efter at jeg har været syg pga. graviditeten eller fødsel i 2014 trænger vi til al det tilskud på energikontoen, vi kan komme til. Vi synes begge, vi har levet lidt i undtagelsestilstand, hvor der ikke har været ret meget struktur, så det trænger vi til. Jeg vil derfor endnu engang forsøge at dele vores madplaner med jer, måske det inspirer nogen af jer læsere samtidig med det holder mig fast i en god vane. 

Lidt af denne uges gode vaner i billeder. Flere billeder vil efterhånden kunne findes på instagram under #SundhedOgMotionMorTil2. Mit IG navn er @biancaskageverden


Som I kan se har vi været så heldige at få et Gefu spirelli i julegave, så det skal bestemt bruges. For at spare lidt tid på madlavningen, har jeg tjekket om man kan lave noget på forhånd. Jeg lavede derfor gulerods og squash spagetti dagen før og lagde det i bøtter med vand og det holdt sig fint. 

Desværre er der en del spild når der skal bruges sådan en spirelli. Her har jeg gemt resterne ligeledes i vand og de skal så rives fint og i en portion grøntsagsfrikadeller i aften. Det er jeg spændt på hvordan bliver. 

Ud over kosten er det bevægelse og motion, som er på programmet. Efter min graviditet og medfølgende bækkenløsning, har jeg desværre ofte en smerteramt krop, som ikke rigtigt vil samarbejde. Jeg er derfor begyndt at få lidt gåture med i dagligdagen og samtidig får vi alle lidt god frisk luft, så det er da ren win-win. 

Igår tog jeg en omvej til mødregruppe og med hjemturen kom jeg op på 5,78 km. Det betyder desværre at jeg har rigtig ondt idag, så det er ren afslapning herhjemme. At jeg så også har en febersyg Trold hjemme, betyder også at alt bliver på hendes præmisser. 

Madplan uge 2: 
Mandag: Kødsovs med grønsager fra fryseren og pasta (B handler ind til hele ugen, da vi har barnedåb søndag)
Tirsdag: Squash og gulerods spagetti med basilikum pesto og laks
Onsdag: Hvidkål-kartoffel suppe
Torsdag: Rest fra onsdag (Trolden og Far skal til svømning)
Fredag: Gulerods spagetti i tomatsauce med grøntsagsfrikadeller
Lørdag: Stegt blomkål og grønne bønner med kalkunsnitzel
Søndag: Grønsagslasagne (kun grønsager)
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com