Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

tirsdag den 10. februar 2015

Uge 6 - madplan

Barselstid burde vel egentlig være rolig tid. Jeg synes bare jeg på en eller anden måde ender med en fyldt kalender og ikke når halvdelen af det jeg gerne vil. Vi arbejder stadig en del på ombygning, da jeg rigtig gerne vil have sorteret og tingene rigtigt på plads i denne omgang. Da vi flyttede ind endte en stor del af mine krea-ting bare på hylderne, for der var jo plads nok. Så nu hvor pladsen begynder at være lidt trang, vil jeg gerne have gennemgået tingene en gang for alle. 

Mit forhenværende kontor, der nu er legeværelse for ungerne er tømt for alle mine krea-ting, som nu står i kasser i udestuen. Legetøjet er kommet ind på værelset og vi arbejder stadig på nogle løsninger, så billeder må vente til vi har lidt bedre overblik. Det vigtigste er dog på plads. Trolden har overblik over sit legetøj og der er gulvplads til at lege på og hun elsker det. Hun nyder hun kan gå derind og at vi stadig er lige i nærheden, fordi det ligger lige op ad stuen. 

Lidt opsamling af ugens billeder på instagram, hvor jeg findes under @biancaskageverden, hvis du skulle få lyst at kigge forbi. 

Under tagget #SundhedOgMotionMorTil2 kan du se lidt af de sunde tiltag, som jeg får puttet ind i min hverdag med to små børn. Faktisk har jeg fra den 8. januar til 9. februar tabt 3,7 kg ved at vi får mere grønt på menuen og lidt gåture. Samtidig er der røget 4 cm på maven og 4 på bagdelen. Så jeg er ret godt tilfreds. 

 
I ugen der er gået er det lykkes mig at nå med ud og se Trolden svømme. Hun kan nu svømme selv kun holdt oppe af en aquaorm. Så mor er stolt. Ellers har vi været ud og nyde de par dage med sne, der nåede at komme til Fyn. 

Til huset arbejder jeg med lak og maling, da jeg har lidt loppefund der skal friskes op og lidt idéer der skal testes af. 

Madplan uge 6: 
Mandag: Gulerodssuppe
Tirsdag: Rest fra mandag
Onsdag: Tomatsuppe
Torsdag: Rugbrød
Fredag: Stegt blomkål og grønne bønner med pulled pork
Lørdag: Stegt spidskål med pulled pork
Søndag: Boller i karry i en grønnere version: Grønsagskødboller, blomkålsris og sovs med hvidkål og æble. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com