Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

torsdag den 4. april 2013

Bøfsandwich

Herhjemme har vi jo indført burger-fredag og derfor blev burgeren i uge 10 til denne bøfsandwich. Fritterne havde vi dog sprunget let og elegant hen over, da vi simpelthen havde købt nogle færdige til ovnen. Dertil blev det til hjemmelavet chilimayo.


Burgerbollerne er de sædvanlige hjemmelavede. Opskriften kan findes her.

Chilimayo'en er lavet efter opskriften her.

Opskriften på bøfsandwichen lyder således:
(4 stk)

Agurkesalat: 
1 agurk
½ dl eddike
½ dl vand
½ dl sukker
1/4 tsk salt

Skær agurken i tynde skiver. Bland eddike, vand, sukker og salt og rør til sukkeret og saltet er opløst.

Læg agurkerne i lagen og lad dem trække i mindst 30 minutter.

Bøfsandwich:
400-500 g hakket oksekød
2 spsk olie
3 løg i skiver
1 dl vand
1-2 tsk engelsk sovs
salt og peber
4 burgerboller
Remoulade
Taffelsennep
Ristede løg
Ketchup

Form 4 flade bøffer på størrelse med burgerbollerne. Brun bøfferne hurtigt på begge sider i olie. Læg bøfferne på en tallerken og brun løgene på panden ved høj varme under omrøring, til de begynder at falde sammen.

Skru ned for varmen og lad løgene simre i 5 minutter. Tilsæt vandet og lad løgene simre i endnu 5 minutter.

Læg bøfferne ned til løgene og lad dem simre med i 5 minutter. Tag bøfferne op igen og kog løgene, indtil der ikke er mere væde.

Smag til med engelsk sovs, salt og peber.

Varm burgerbollerne i ovnen og flæk dem. Smør remoulade på underbollen og sennep på overbollen.

Læg bøfsandwichene sammen med bøffer, bløde løg, ristede løg, agurkesalat og ketchup.

Server med pomfritter og chilimayo. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com