Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

tirsdag den 10. december 2013

Glutenfrie brunkager

Efter at have kigget lidt rundt hos Helsebixen.dk, kom jeg også lige et smut forbi deres blog, hvor jeg fandt artiklen om Lækre glutenfri julesmåkager. Da jeg allerede har bagt brunkager sammen med prinsessen - indsæt link - syntes jeg det kunne være interessant, at smage forskellen på de to opskrifter.

Derfor gik jeg i sving med at kreere glutenfrie brunkager. De har været med på arbejdet og er blevet godkendt af kollegaerne. Min kollega med glutenallergi fik en hel dåse kun til hende, så hun også kan mærke det er jul.

Smagen er ligesom brunkager skal smage. Jeg synes dog konsistens blev noget mere smuldrende end de andre brunkager og de er dermed heller ikke lige så sprøde.


Opskriften er som sagt fundet hos Helsebixen.dk og minder meget om den jeg allerede har bagt efter her.INDSÆT LINK Den eneste forskel er melet.

1½ tsk potaske
½ dl vand
250 g smør
200 g sirup
200 g sukker
50 g hakkede mandler
1 pose Dr. Oetker Brunkage krydderi
200 g kartoffelmel
325 g majsmel

Opløs potasken i vandet.

Smør, sirup og sukker koge op og den opløste potaske røres i.

Afkøl sukkermassen i en skål til den er lunken.

Bland mandler, brunkagekrydderi og mel sammen og rør det i sukkermassen.

Ælt dejen godt, rul den til tykke stænger og stil den i køleskabet i 24 timer.

Skær dejen i tynde skiver og bag 10-15 min ved 170 grader varmluft. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com