Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

onsdag den 10. oktober 2012

Boganmeldelse - "Ophelia" af Lisa Unger

Det har taget mig en lille uge at læse denne skønne bog. Jeg kunne dog sagtens have læst den meget hurtigere, hvis bare der havde været mere tid til ro og læsning, men sådan er det jo.


Fakta om bogen: 
Forfatter: Lisa Unger
Titel: Ophelia
Originaltitel: Black Out
Dansk forlag: Mrs. Robinson
Udkom: 29. august 2012

Her er tale om en krimi skrevet ud fra et helt andet plot, end det jeg vil betegne som det normale indenfor krimiverdenen. Når jeg skriver normalt indenfor krimiverdenen, er det fordi jeg ofte oplever, at krimierne er bygget op ud fra bestemte hovedpersoner, som derefter skal løse et mysterium. Dette er også oplagt hvis man ønsker at de samme hovedpersoner, skal bygge flere bøger op, og læseren derved får en oplevelse af, at de kender hovedpersonerne. 

Dette er dog ikke tilfældet i denne bog. Her møder vi Annie Powers, som med en fortid som Ophelia bliver hjemsøgt af minder, som hun troede var glemt for altid. Sammen med Annie/Ophelia bliver læseren draget ind i Annies verden, hvor minderne fra fortiden som Ophelia blander sig med hendes nuværende liv, hvilket bevirker at Annie er nødt til, at forstå hvad det var der skete med Ophelia for at redde hendes liv og sin datter. 

Forlagets beskrivelse af bogen: 
Alt er lykke og idyl i en velhaverforstad i Florida, hvor Annie Powers lever lykkeligt med sin kærlige og beskyttende mand, Gray, og deres smukke datter Victory. 

Men noget begynder at true lykken fra Annies fortid, da hun under navnet Ophelia kom i kløerne på en sadistisk morder, som hun troede, at hun var sluppet fra og samtidig kæmper hun mod fortidens dæmoner, som indhenter hende i nutiden. 

Et mystisk fund af en halskæde på stranden og en mand, som stiller for mange spørgsmål, dukker op. Det får Annie til at indse, at hun må få styr på hullerne i sin hukommelse for at redde sig selv og sin elskede datter. 

Om Lisa Unger: 
Lisa Unger er en populær og prisvindende New York Times og international bestsellerforfatter. Hendes romaner har solgt over 1 mio. eksemplarer i USA og er oversat til 26 forskellige sprog. Forlaget Mrs. Robinson har også udgiver "Det største bedrag" af Lisa Unger. 

Anbefaling: 
Elsker du krimier og mysterier kan jeg kun anbefale at læse denne bog. Lisa Unger formår virkelig at skabe et samspil mellem fortiden og nutiden, som ender i en uforudsigelig og overraskende slutning. Hvilket giver en lyst til at læse bogen igen.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com